NO ZEBRA

Bakken: Ny Umbraco-platform og 360 graders digital marketing for Danmarks 2. største attraktion

Tilbage til caseoversigten

Markant løft af Bakkens digitale tilstedeværelse og performance

Verdens ældste forlystelsespark vil være en frontspiller på det digitale felt. No Zebra har som strategisk digital partner udviklet og designet Bakkens nye platform, der bl.a. skal øge B2B-salget. Dertil har vi stået for en omfattende, datadrevet marketing-indsats i Norden, der fra start har skabt gode resultater.

Kunde
  • Dyrehavsbakken A/S
Opgave
  • Ny platform og B2B-modul
Område
  • Forlystelser og gruppe- og firmaevents 
Besøg siden

Resultater med det nye Bakken.dk + online marketing

78%

større online omsætning i feb. 2018 vs. feb. 2017

37 %

stigning i e-mail permissions på blot én måned

16%

flere solgte sæsonkort i julen 2017 sammenlignet med julen 2016

41%

hurtigere load speed på forsiden

Digital strategi og forretningskritiske overvejelser

Trods 2,5 mio. besøgende om året og titlen som Danmarks andenstørste attraktion har Bakken store ambitioner om fortsat vækst. Både i antallet af besøgende fra Danmark og Sverige, men også på det store B2B-marked for bl.a. firma-, skole- og familiearrangementer.

Bakken har kapacitet til at afholde firma- og gruppeevents for op til 3000 mennesker på én gang og ønsker at øge den del af forretningen. Det gør Bakken bl.a. ved at gå ind i kampen om firmajulefrokosterne, som hvert år er en stor forretning for de danske restaurationer.

Konkurrencen fra museer, akvarier, zoologiske haver, shopping-centre m.v. er hård, når det gælder danskernes og svenskernes weekend-udflugtsmål, og det samme gælder markedet for firma- og gruppeevents.

Med en fokuseret digital strategi, en ny, top-performende og brugervenlig platform og en 360 graders digital marketing-indsats kommer Bakken nu og de kommende år endnu bredere ud i Norden, øger online-salget til B2B-segmentet og styrker sin digitale tilstedeværelse og performance.

Det har løftet os enormt, at vi har valgt én professionel partner til alt det digitale. Vi har fået en meget mere markant digital tilstedeværelse, fordi No Zebra er et rent digitalt hus med stærke strategiske kompetencer på tværs af webudvikling, digitalt design og digital marketing.

Nils-Erik Winther Administrerende direktør, Bakken

37% flere e-mail permissions

Ny, lynhurtig Umbraco-platform fastholder brugerne på sitet

Det nye Bakken.dk, som også har en svensk version, er bygget i Umbraco med Ucommerce ovenpå til at håndtere de strategisk vigtige B2B-forespørgsler om firma- og gruppearrangementer for virksomheder, skoler, institutioner og familier.

Som altid har vi lagt stor vægt på den altafgørende performance og brugervenlighed, da vi designede og udviklede sitet. Det nye Bakken.dk har således en imponerende load speed på mellem 1,6 og 2 sekunder på mobile enheder i følge Google PageSpeed. Det er 41 procent hurtigere end det gamle Bakken.dk.

Load speed på mobile enheder er helt afgørende for bounce raten og mængden af engagerede - og ikke-irriterede - brugere.
 

Nem filtrering giver overblik og brugervenlighed

Da Bakkens mange events er et stort trækplaster, har vi haft fokus på en nem filtrering på type og dato, så brugerne lynhurtigt kan søge børneunderholdning, revy, koncerter osv. frem alt efter behag. Det samme gælder for B2B-salget, hvor virksomheder m.v. hurtigt får overblik over ”pakkernes” indhold og priser.

Med Umbracos Grid Editor er brugervenligheden for website-redaktørerne i top, når det gælder nyt indhold, vedligehold og opdateringer af sitet.

 

Digitalt design med respekt for Bakkens historie og målgruppens konverteringer

Det digitale design er skabt med stor respekt for Bakkens over 400 år gamle DNA som et folkeligt sted, hvor hele familien kan komme gratis ind, hygge og have det sjovt. Bakken er nemlig for alle.

Som led i den altid vigtige foranalyse var en stor delegation fra No Zebra på besøg hos Bakken for at få indblik i Bakkens unikke DNA, langvarige historie, kunder og målgrupper.

Dermed kunne vi afdække de vigtigste områder, som det digitale univers skulle fremme og hvordan vi bedst skabte sammenhæng mellem online og offline oplevelse.

Anne Sofie Hansen
Vi er meget imponeret over No Zebras designere, som har givet os et helt nyt ”take” på vores brand samtidig med, at de har stor forståelse for historien og nostalgien ved Bakken. Det kræver noget helt særligt at lave oplevelsessites, og det har No Zebra vist, at de mestrer til fulde. Anne Sofie Hansen Marketingchef, Bakken
Citat Nicholai Hindrichsen
Det har været super inspirerende at assistere verdens ældste forlystelsespark med at blive en af branchens førende rent digitalt og bidrage til deres strategiske vækstmål for deres B2B-forretning Nicholai Hindrichsen CEO og Founder, No Zebra

Øget salg og flere permissions med stærk digital marketing-indsats

På det nye Bakken.dk har vi haft et stort, grundlæggende fokus på at optimere både teknisk SEO og on page SEO ud fra en datadrevet efterspørgsels-/søgeordsundersøgelse. Det skal sikre, at Bakken dukker op i alle de søgninger, som målgruppen foretager inden for Bakkens tilbud og produkter.

Derudover har vi iværksat en række datadrevne online marketing-kampagner og retargeting-indsatser på bl.a. Black Friday og i julemåneden samt databaseret digitalt medieindryk i både Danmark og Sverige.

Med indsatsen har vi på kort tid assisteret Bakken med at få 37% flere e-mail permissions og øget salget af sæsonkort med 16 % i forhold til julemåneden året før. 

Vi har tidligere været for meget tovholder mellem bureauer, som ikke selv kunne tale sammen, holde overblikket og skabe synergier. Så det er også en vigtig optimeringsøvelse, hvor vi høster alle frugterne ved at have det hele samlet hos et 100 % digitalt bureau.

Anne Sofie Hansen Marketingchef, Bakken
Citat Kasper Ebsen
Vi er beærede over, at Bakken har valgt at give No Zebra ansvaret for deres digitale strategi og eksekvering i ind- og udland på tværs af hele kunderejsen. Med den nye platform og løbende digitale marketing glæder vi os til sammen med Bakken at sikre, at de fortsat er en af Danmarks mest kendte og besøgte forlystelsesparker og samtidig kan øge sit B2B-salg. Kasper Ebsen Partner og Digital Direktør, No Zebra